Guide til påklædning

Babyer og sovevogne er forskellige. Derfor er angivelserne om foldning og tøj blot vejledende. Har du f.eks. en velisoleret vogn med en tyk madras, skal du muligvis åbne sidevingerne på din Sleepbag i forår/efterår eller give barnet mindre tøj på, end vi angiver her.


Du finder desuden vores foldeguides som videoer her.

Bemærk: Sleepbag.mini kun har to foldelængder. Her bruger du trin 1 til dit lille barn og skifter til trin 3, når barnet bliver for langt til første trin, ca. 1½ år. Her overgår funktionen fra sovepose med tilknappet bund til kørepose.

Forår: +5 til +18 grader

Påklædning: Langærmet bodydragt og strømpebukser samt en tynd strik cardigan og evt. en tynd hue. 

Foldning:

  • Dynen i soveposen foldes i et lag. 
  • Temperaturspændet på årstiden er stort. Ved lavere temperaturer lukkes sidevingerne sammen om dynen. Ved højere temperaturer åbnes sidevingerne. 
  • Sleepbag hætten er vendt til bagsiden og er ikke i brug.

Sommer +18 til +22 grader

Påklædning: Tynd kortærmet bodydragt og bare ben. 
Evt. brug af tynde strømpebukser eller løse sommerbukser. 

Foldning:

  • Dynen i soveposen foldes i et lag. 
  • Sidevingerne er helt åbne. 
  • Sleepbag hætten er vendt til bagsiden og er ikke i brug.

Efterår: +5 til +15 grader

Påklædning: Langærmet bodydragt og strømpebukser samt en lille tynd strik cardigan og tynd hue. 

Foldning:

  • Dynen i soveposen foldes i et lag. 
  • Sidevingerne lukkes sammen om dynen. 
  • Sleepbag-hætten er slået op og i brug.

Vinter: -10 til +5 grader

Påklædning: Langærmet bodydragt, strømpebukser samt en tyk strik cardigan, hue og vanter.

Foldning:

  • Dynen i soveposen foldes dobbelt. 
  • Sidevingerne lukkes sammen om dynen. 
  • Sleepbag-hætten er slået op og i brug

OBS: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at små børn ikke sover ude ved temperaturer under -10 grader.

Videoguides til foldning af Sleepbag efter årstiden og barnets alder finder du her.