Mål

Passer Sleepbag ned i din barne- eller klapvogn, og skal du vælge regular eller mini? Her får du et overblik over, hvad du skal være opmærksom på.

Overordnet er Sleepbag.regular (0-3 år) perfekt i traditionelle barne- og klapvogne, f.eks. Odder North, Emmaljunga Big Star Surpreme, Stork, Basson samt Baby Jogger, mens Sleepbag.mini (0-2 år) er udviklet til de mindre kombivogne som Bugaboo og Joolz.

Sleepbag foldes i trin efter barnets alder. Når du folder Sleepbag.regular i det mindste trin (0-6 måneder), er længden på babysoveposen 79 cm. I mindste trin måler Sleepbag.mini 75 cm. Med den universelle bæreplade monteret er længden på begge Sleepbag-størrelser dog 79 cm.

Folder du Sleepbag.regular i længste trin (1½-3 år), får du en sovepose på 122 cm. Her er Sleepbag.mini til sammenligning 108 cm i største trin.

Bredden på Sleepbag.regular er 55,5 cm, mens Sleepbag.mini er 48,5 cm. Husk dog, at soveposen er fleksibel og derfor kan passe ned i vogne, der er smallere end soveposens bredde. Tjek i stedet, om din barne- eller klapvogn kan rumme bærepladens bredde på 32,5 cm.

Tip! Bruger du Sleepbag.mini med bæreplade i f.eks. en Bugaboo Buffalo, kan du med fordel først placere fodenden af din Sleepbag i vognen og derefter hovedstykket.